TÆT PÅ TRIUMF MOD SØNDERJYSKE
Godstoget tæt på at tage point fra topholdet i fantastisk kamp

13 oktober 2019 | Martin Nielsen

Mange havde på forhånd udset Sønderjyske til at tage til Sæby og hjem igen med 2 point i tasken i en ren formalitetssejr! Underdogs, favoritter til at rykke ned, kært barn har mange navne, men kampen mod Sønderjyske fortæller en anden historie! Sæby HK spiller håndbold, god håndbold.. og leger med de store! Ja vi tabte med 3, men scorede 32 mål mod et tophold og det er der ikke mange hold der gør!

Kampen var alt anden end en nem opgave for Sønderjyske! Længe lå vores piger foran med et par mål og holdt stand mod de dygtige gæster i Spektrum foran et veloplagt publikum. De 2 trommer fra medrejste fans, gav også en stemning i Spektrum som ikke har været set længe! Fuldt tryk på med DJ James på pulten og den vildeste kamp med 2 modstandere som kæmpede til sidste åndedræt bogstavelig talt!

Redaktionen fangede Malene Mølholt, som scorede 8 mål i kampen, for en udtalelse..
‘Overordnet set synes jeg, det var en fin kamp, hvor specielt vores angrebsspil fungerede godt. I forsvaret haltede vi dog efter, hvorfor vi ikke fik hjulpet vores målmænd, som ellers havde mange gode redninger, godt nok. Vi er selvfølgelig ærgerlige over, vi ikke vinder kampen, men jeg synes, vi fik vist, at vi godt kan lege med i de store kampe.’ Træner for Sæby HK Morten Arvidsson tilføjer ‘Sæsonens bedste indsats, blev desværre ikke belønnet med point, hvilket vi naturligvis er super ærgelige over. Synes vi havde fortjent bedre efter den stærke indsats pigerne lagde for dagen! Sønderjyske viste dog i de sidste 5 minutter, at de har meget mere rutine end os på det her niveau.’ Han fortsætter ‘Vi kan naturligvis bruge indsatsen til at underbygge vores tro på vi kan overleve i 1. Division, men det kræver jo også stadig at vi vinder kampene. Nu kigger vi fremad mod næste hjemmekamp mod Rødovre HK og bruger den kommende udebane kamp mod topholdet Ringkøbing som en god testkamp på vejen,’ slutter Sæby HK træneren.

For dem der ikke er i hallen, når Sæby HKs 1. Divisionsdamer tager scenen, går glip af en kæmpe håndboldoplevelse!
Vi vender stærkt tilbage mod Rødovre HK Lørdag d. 2 November med kampstart kl. 15.00! Kom ned og støt os, vi har brug for alt den støtte der kan være i hallen!

TOPSCORER | SÆBY HK

Sara Andersen, 24
Malene Mølholt, 24
Lotte Hein, 21 (13)

Mathilde Jensen, 9
Mette Olesen, 8
Sabina Bruun, 7
Mathilde Bidstrup Nielsen, 6
Ann-Helen Glückstad Adolfsen, 4
Nicoline Brogaard Christensen, 1