Vi efterlod det ene point i Ikast Sportscenter

  • Date: september 18, 2020

Det blev aldrig den gyser vi havde forventet, vi havde endda chancen for at vinde kampen, men en fejlaflevering i de sidste 10 sekunder dræbte desværre muligheden.

Vi spiller ganske fornuftigt håndbold i store perioder at kampen, især forsvaret havde godt fat i perioder, men for mange tekniske fejl og alt for mange dårlige skud i angrebet, betød at Ikast konstant havde chancen for at holde sig relevante i kampen. Allerede ved 14 – 11 lige efter starten på 2. halvleg burde vi sådan set have været iskolde nok til at snøre posen sammen, men fejl udviskede hurtigt forskellen og kort tid efter står den 15 – 15, og det er et godt billede på kampen.. vi kæmper os lidt foran, men smider det væk igen.

Fantastisk dag i målet for 3. divisionskeeper Julie Marie Svendsen, mange gode redninger og yderst stabil indsats. Forsvaret var også stærkt på dagen og spillede bedre end de har gjort i mange kampe. Malene Mølholt var oppe i fart i angrebet og satte skub i mange ting. Camilla Jessen havde et par monsterskud fra distancen som var umulige at stoppe og Mette O figthede som altid med livet som indsats.

Der mangler stadig timing i meget af det fremadrettede, men det kommer. Første kamp er overstået, nu ved vi hvor vi står. Vi står stærkt, men det kræver at vi rykker os fremad og får styr på de ting der ikke fungerede idag, både timing og spillerne der ikke performede til den standard vi ved de kan.

Ingen tvivl om at Morten Arvidsson har ting der skal rettes inden kampen mod Holstebro d. 29 September, men efter den lange pause fra håndbold, måtte det forventes at der ville være en del tekniske fejl og spiltiminger der ikke helt var på plads endnu. Uanset sidder man stadig en smule skuffet tilbage.. det lugtede af sejr, det smagte af sejr, men stegen kom aldrig på bordet. 1 point er bedre end 0. Det havde været fatalt at tabe kampen og sådan gik det heldigvis ikke.

Ikast Håndbold vs. Sæby HK // 21 – 21

Næste kamp er mod Holstebro Håndbold 90 i Sæby Spektrum tirsdag d. 29 september kl. 19.30.

Der er gratis adgang for alle.

Se 2. Divisions fulde kampprogram her

LÆS FLERE NYHEDER

UNDER OMBYGNING

2020-09-18T23:18:06+02:00

Go to Top