Sæby HKs senior damer og herrer tager i weekenden til BDO CUP 2018 der spilles i Arena Nord dybt inde i hjertet af Frederikshavn! BDO CUP er en International Håndboldturnering for senior hold. Så sæt kryds i kalenderen d. 24 og 25 august, for der bliver tryk på Arena Nord som aldrig før!

Der er blevet trænet hårdt op mod turneringen, som er første led i at få kampformen på plads inden de vigtige pulje kampe begynder i september. Senior herrerne har ambitioner om at rykke fra Serie 2 til Serie 1 og videre, derfor er det (udover at baske alle hårdt og stort i BDO CUP) ekstra vigtigt at systemerne kommer på plads inden sæsonstart! Med ny træner i Rene Jul Nielsen er der blevet sat et helt nyt træningsprogram op og helt andre forventninger til spillerne individuelt som kollektivt! Der er kommet nye boller på suppen, og de smager af HÅRD TRÆNING! “Gutterne er klar!” udtaler Nikolaj Thomsen.

3. Divisionsdamerne ledet af Kim Sørensen, har trænet hårdt under kyndig vejledning af Morten Arvidson, så de melder sig klar til at banke alt sønder og sammen i A rækken. Med en frisk sejr i bagagen fra EUROFEST 2018 i Slovenien, skabt i samspil med 2. divisionsdamerne og ledet af Daniel Nielsen, er selvtilliden og kampformen på plads. Det er tid til at peake igen!

Serie 3 damerne har fået ny træner i Mikkel Siksne som også spiller på senior herrerne. Fedt at være Mikkel, for han har nogle super dygtige damer med til BDO CUP. Damerne er klar og topmotiveret for at give den en skalle og gå til finalen!

Så check vores BDO CUP 2018 side, den har dagsprogram, stillinger og komplette resultattavler på alle hold. Bookmark siden og følg med når SÆBY HK fyrer op i festen!

BREAKING NEWS