ELITE CUP kvartfinale | U16 drengene tager imod HEI/VRI d. 30 januar kl. 19.30!

Det bliver uden tvivl et brag af en kamp. Sæby HK startede sæsonen godt med 2 sejre, men har tabt de seneste 2 opgør i 1. Division B! HEI/VRI spiller i 1. Division A og ligger i bunden, så de kommer ikke til Sæby med selvtilliden i behold. De har en gang tidligere mødt hinanden i ÅH CUP 2018 og der vandt Sæby HK en snæver sejr.

Kun 8 hold tilbage i Elite Cup!

Efter de 2 seneste nederlag i 1. Division mod et par branddygtige hold, og med Sæby HK der ikke spillede deres bedste kampe til dato, så har U16 drengene noget at bevise i dette opgør. De ved de spiller brandgodt håndbold, og alle hold kan tabe hvis man har en dårlig dag. Det så vi også sidste år, hvor man tabte mod Hjørring Håndbold i 2. Division. Men drengene har altid en evne til at rejse sig igen og tage sig selv i nakken! Så vi forventer et ultratændt Sæby mandskab der nægter at give noget som helst ved døren på hjemmebanen i Nordjyllandshallen!

I sidste runde af Elite Cup fik AGF-Viby at mærke, hvordan det er at spille i Nordjyllandshallen, da de tog hjem med et nederlag der kunne mærkes! Men nu er det kvartfinalen. 1 kamp fra Final 4 i Elite Cup, hvor alt kan ske! Alle spiller hårde kampe og Sæbys topniveau er ekstremt højt!

Vi tror fuldt og fast på en Sæby HK sejr og håber så mange som muligt kommer i hallen til kampen der spilles onsdag d. 30 januar kl. 19.30 i Nordjyllandshallen i Sæby.

#WorkHardPlayHarder