Kom ned i Nordjyllandshallen og få en sjov og spændende håndboldoplevelse!

U10 Drengene hopper i hallen igen Tirsdag d. 14 august fra kl. 16 – 17.15. Vi starter sæsonen med masser af sjov og spændende træning, efter en lidt lang sommerferie uden håndbold. Vi starter sæsonen til Tornby Cup 2018 fra d. 21 – 23 september, lige inden sæsonens kampe går igang ca. d. 30 september.

Vi afholder et forældremøde/info møde efter træningen kl. 17.30 i Nordjyllandshallen.

Vi indbyder både nye som “gamle” forældre, så har du en dreng der kunne tænke sig at høre mere om holdet, så kig op forbi til lidt kaffe og kage, mens vi og drengene fortæller om ambitionerne for den nye sæson, og hvor fedt det er at spille U10 i Sæby HK. Du/I må meget gerne tage jeres dreng med. 🙂

Ny Træner på bænken!

Vi har fået ny træner på bænken i Daniel Nielsen, som også træner Sæby HKs U16 Drenge som spiller i 2. Division. Han er ekstremt dygtig og lidt af et scoop at få tilknyttet U10 drengene. Martin Nielsen fortsætter som Holdleder og Ass. Træner sammen med U14 pigerne Freja Trap (Ass. Målmandstræner) og Christina Staudt (Ass. Træner), så vi lover en sæson fyldt med sjov, ballade og masser af god håndboldtræning.

At spille ungdoms håndbold i Sæby er sjovt og handler ikke kun altid om at vinde kampe, men om at lære spillet og få nogle nye venner og oplevelser med på vejen. Vi har et stærkt sammenhold i klubben og laver/deltager i mange sjove arrangementer og stævner i klubben. Hvert 2. år tager vi på en stor udlandstur, som er en oplevelse udover det sædvanlige!

Så kom ned til en prøvetræning i Nordjyllandshallen, du må gerne tage dine ven eller venner med, vi har altid plads til flere!

Træningstider

Tirsdag 16.00 – 17.15 @ Nordjyllandshallen
Torsdag 16.00 – 17.30 @ Nordjyllandshallen

Kontaktperson:

Martin Nielsen 29 73 95 59

BREAKING NEWS