Vinder 2. Division og rykker op i 1. Division B efter nytår!

Dominerende indsats i de seneste kampe, og i særdeleshed i kampen søndag mod Støvring hvor man vinder med 10 mål! Et langt stretch med solide sejre og gode præstationer på banen og missionen som startede i sommers er fuldført. 1 Division here we come! Det har været en utroligt langt sæson for drengene, og det tog også lidt tid før de for alvor satte sig på 2. division. Efter 17 kampe allerede inden 2. divisionspuljekampene gik igang, var der en smule træthed og mangel på kamplyst at spore, men drengene fandt den stille og roligt frem igen og derefter havde de kun en vej. Fremad mod toppen og oprykning!

Kampen mod Støvring var aldrig i fare, selvom Støvring gjorde et helhjertet forsøg på at ryste drengene fra Sæby HK, men lige lidt hjalp det. Da først 2. halvleg gik igang, blev det en forholdsvis ensidet affære og kampen endte fortjent med relativt storsejr til Sæby HK. Tillykke med oprykningen drenge!

Drengene har efterfølgende spillet deres sidste puljekamp og vandt også her i sikker stil mod Dronninglund IF med 30 – 21. De vinder dermed 2. division med 5 points forspring og +70 på målscoren.