PÅ TUR MED SÆBY HK UNGDOM
Weissenhäuser Strand en fantastisk oplevelse!

Wow en tur Sæby HKs ungdomsafdeling havde til Weissenhäuser Strand i Tyskland! Hvis vi lige lader resultaterne ligge et øjeblik, så har det her været en fantastisk ryste-sammen tur! Vi har haft det så sjovt tiltrods for lidt morgentorden og lyn lørdag! Skønne hyggelig lejligheder til alle der var med og et stærkt support netværk til at sørge for at alt bare flød derudaf uden problemer. Beskeden ved redaktionens morgenbord fra en U15 pige spiller.. ‘åh jeg savner allerede at være dernede’.

U17 drengene vandt finalen over sig selv! Simpelthen imponerende at gentage hvad man også gjorde for 2 år siden! Så de har begge pokaler med hjem. Det holdt hårdt! Semifinalerne var rendt vanvid fyldt med gejst, hormoner og fysisk spil udover alle grænser, men hold op det var underholdende!

U11 pigerne tog 2. pladsen med hjem og var meget tæt på 1. pladsen. Simpelthen så imponerende af de dygtige piger! Deres spilforståelse er helt fænomenal, og sammenholdet og samspillet er sublimt! Stort skulderklap til trænerstaben bag holdet og pigerne selv!

U15 drengene tog 3.pladsen med hjem efter en turnering der viste at de har et super talent for Beach Handball! Med lidt mere held i afgørende situationer var de gået i finalen, men det var et rigtig stærkt hold de mødte i semifinalen! Drengene er dog helt vildt stolte over deres 3.plads som de ikke havde forventet at spille med om hjemmefra!

U13 drengene tog også 3. pladsen med hjem. Deres 2 hold røg ud mod 2 ultra stærke hold i semifinalen som havde et par store U15 spillere på holdet som dispensation, men de fik fuld modstand og det var tæt og nervepirrende at se på! Stort tillykke med 3. og 4. pladsen i et stort felt af hold som var super dygtige!

U15 pigerne røg desværre ud i kvartfinalen efter en tæt Shootout, men spillede fantastisk flot Beach Handball under hele turneringen! De havde 3 hold med som alle vandt nogle flotte kampe og rykkede sig helt ekstremt meget! Vi glæder os især til at se Hold 3 i Gistrup på søndag, når de får eneret på kameraet!

U11 Drengene spille vanvittigt flot. 2 hold kombineret med primært U11 spillere men også et par U9 spillere var med! De fik masser af sejre og tætte kampe, og havde en fantastisk tur! De rykker sig så vildt for tiden og de kommer uden tvivl til at spille med om mange 1. pladser i fremtiden!

Martin Nielsen | 1 juli 2019

NYESTE INDLÆG fra SÆBY HK