2. Division … Sejr over HAI Ikast, men det blev lidt for spændende..

2. Division … Sejr over HAI Ikast, men det blev lidt for spændende..

Alt for mange tekniske fejl i en voldsomt spændende kamp, men sejren kom i hus på stærk afslutning.

Det var en skadesplaget trup der manglede et par spillere og det kunne man også mærke ret tidligt! Især manglen på en direkte stregspiller var et stort minus, men Sæby HK overkom sine udfordringer og fandt en anden måde at spille på.

Kampen var langt mere spændende end den burde have været, men HAI Ikast skal have stor kredit for at give kampen liv og spænding! De kæmpede som vilde for hvert mål de kunne få og de spillede idag en god kamp.

Første halvleg var længe en affære som lignede en sikker Sæby HK sejr, men 4 måls føringen tæt på halvleg, blev på 30 sekunder barberet ned til 12 – 10 inden turen i omklædningsrummet. Ikke noget der for alvor var en bekymring, mere en irritation over at de fik 2 så nemme mål.

Bekymring blev dog lidt større, da HAI Ikast fortsatte sit momentum og 10 minutter inde i halvlegen var foran med 2 mål. Når underdogs lugter point, så bliver kampen pludselig en underlig størrelse og Sæby HK indledte derefter 10 minutter med panik håndbold, tekniske fejl og afbrændere som kan give mareridt i flere uger. Heldigvis lavede HAI Ikast også en masse fejl i den periode.

Individuelt har vi nogle spillere der bare er hamrende dygtige mand mod mand. Der er meget flot spil undervejs i kampen. Især første halvleg viser et tændt Sæby HK hold, og ren clutch performance i afslutningen, hvor HAI Ikast forsøger at hente et point. Iskoldt kører pigerne bare bolden rundt og udnytter hullerne i det aggresive forsvar og ender med scoringer som endegyldigt giver Sæby HK 2 fortjente, men også hårdt tilkæmpede point.

Har i set Sophie Voldby skyde fra distancen? Det har keeperne heller ikke.. (og det er ikke engang en joke)

Angrebet manglede rytme i hæsblæsende kamp

Angrebet fik alt for meget fart i fødderne i panikperioden, så meget at afleveringerne blev paniske og aktionerne uden rytme. Vi spillede for en stund forvirret og lukrerede på inviduelle færdigheder og mål. Vi manglede et par af de normale spillere på holdet og det kunne mærkes, men stadig ikke helt en undskyldning.

Det skal fixes inden møderne mod hårdere modstandere, for ellers så bliver vi nok straffet en pæn del hårdere end mod HAI Ikast. Heldigvis var forsvaret ganske godt indstillet og lukkede kun 23 mål ind tiltrods for alle de angrebsmuligheder HAI Ikast havde. Thumps up!

Vi mangler stadig den lim der får det hele til at spille. For når vi spiller håndbold, sådan som vi ved vi kan, så er der ikke et hold i 2. division der kan stoppe os. Lige nu er vi bare et godt stykke fra at spille den håndbold 60 minutter i streg!

Sæby HK Ungdom & Senior

Sæsonen er næsten slut. Vi ser frem til 2022 – 2023

Sæby Spektrum & Nordjyllandshallen

Flere nyheder

.. Håndbold for alle ..

SPIL
HÅNDBOLD

SPIL HÅNDBOLD I SÆBY HK

Træningstider Ungdom
2022-05-07T11:22:23+02:00
Go to Top